Svendborg-borgere sidder i kø for deres årsopgørelse – men hvorfor kan vi ikke lade være?

På Skattestyrelsens kontor her i Svendborg mødes der hver år mennesker med blandede følelser. Nogle håber på et check, andre frygter en regning. Ifølge TV2 Fyn handler det ikke blot om økonomi – det handler om psykologi og hvordan vores hjerner er indrettet.

Jon Sigurd Wegener, hjerneforsker fra Copenhagen Business School, forklarer, at selv når beløbene er små – omkring 6.600 kroner i gennemsnit tilbage eller knap 10.000 kroner i restskat – betyder det meget for os følelsesmæssigt.

Risiko aktiverer hjernen

Selvom årsopgørelsen ikke er et lotteri, oplever mange det næsten som sådan. Når der er usikkerhed, aktiveres dopaminsystemet i hjernen, og det gør os mere spændte og nervøse. For mange svendbourgere kan årsopgørelsen næsten føles som en dom fra staten, som de ikke helt forstår og ikke kan påklage.

Dette kan forklare, hvorfor mange mennesker vælger at indbetale for meget i skat hele året – bare for at have ro i maven. Det er dyrt købt, når pengene kunne have været anbragt mere rentabelt andre steder.

Små beløb, store følelser

I dag er meget af Skattestyrelsens beregninger baseret på automatiske indberetninger fra arbejdsgivere, banker og realkreditinstitutter. Derfor er der sjældent store overraskelser, når svendborgensere endelig får adgang til deres årsopgørelse.

Data fra revisionshuset BDO viser, at danskerne bruger i gennemsnit kun 70 sekunder på at læse deres årsopgørelse, efter at have ventet timevis i kø. Ifølge TV2 Fyn handler det om at få ophævet usikkerheden – selv når beløbene objektivt set er ubetydelige.