Færre kvinder søger værnepligt – selv om de mener det er vigtigt

Antallet af kvinder, der indstiller sig til værnepligt, er dalende trods udtalt tilslutning til institutionen blandt mange unge kvinder. Det afslører en markant modsætning mellem holdning og handling, som også kommer til udtryk blandt befolkningen i Svendborg og omegn.

Ifølge TV 2 Fyn peger Forsvarets analyser på, at der kan blive behov for tvang fra 2030, når årgangene bliver mindre. Flere politiske partier ønsker samtidig at fordoble antallet af værnepligtige til 13.000.

Længere tjeneste afskrækker

En væsentlig årsag til det faldende antal kvindelige søgere er sandsynligvis den forlængelse af værnepligten, der trådte i kraft i 2026. Tjenesten blev udvidet fra fire til elleve måneder – en betydelig tidsudvidelse, der kræver større tilegnelse og ofre fra de unge.

Derudover har værnepligten fået et mere operativt præg. Værnepligtige kan nu blive udsendt eller pålagt opgaver som institutionsbevogtning, hvilket betyder større risiko og mindre forudsigelighed i hverdagen.

Frivillighed vægtes højere end kønsbalance

Thomas Randrup Pedersen, lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Ledelse og Organisation, forklarer til TV 2 Fyn, at militæret sandsynligvis vil fortsætte med at satse på frivillighed, selv hvis det betyder skæv kønsfordeling blandt værnepligtige. Det er nemlig langt mere effektivt at arbejde med mennesker, der deltager af egen drift.

For Svendborg-borgere betyder udviklingen, at både mænd og kvinder fra byen fortsat kan forvente frivillighed som udgangspunkt – men muligt ikke længere efter 2030, hvis ungdomsårgangene bliver for små til at fylde Forsvarets rækker.

De cirka 240 kvinder, der netop er påbegyndt værnepligt, vil ifølge Randrup Pedersen fungere som rollemodeller for kommende kuldsejler. Prinsesse Isabella, der begyndte ved Gardehusarkasernen i Slagelse mandag, indgår blandt disse.