Fra drengespil til DNA-løsninger: Fynbo løste kold sag efter 35 år

En fynsk drabsefterforsker har sat sit præg på dansk retspolitik. Martin Wittrup Enggaard, som efter beskrivelsen fra TV2 Fyn er kendt både som efterforsker og poet, fik i 2022 vedtaget et borgerforslag, der tillader politiet at bruge genetisk slægtsforskning i krimi­nalsager. Det lykkedes at samle de 50.000 nødvendige stemmer, og den 18. april 2025 blev forslaget endeligt vedtaget af Folketinget.

For borgerne i Svendborg-området betyder det, at gamle uopklarede sager nu kan løses ved hjælp af moderne DNA-metoder. Et konkret eksempel er drabet på den 23-årige Hanne With fra nytårsnat 1990. Efter mere end tre årtier blev drabsmanden identificeret og dømt til fængsel på livstid takket være den nye lovgivning.

Fra barndomsdrøm til virkelighed

Enggaards vej til at blive politimand startede i barndomsleg. Som dreng i Bullerup drømte han først om at blive brugsforretningsleder, men en tragisk forsvinding af lokalsamfundets respekterede Brugs-mand ændrede hans perspektiv helt. I stedet blev han inspireret af populærkultur og skuespillere, som fik ham til at lege kriminalermand i skoven med sine kammerater.

Efter at have forsøgt sig inden for køkkenfaget kom politidrømmen tilbage, og i 2009 begyndte han som politiassistent. Arbejdet som drabsefterforsker ved Københavns Politi blev til gengæld både givende og belastende.

Litteratur som lægemiddel

De mange brutale oplevelser påvirkede Enggaard så dybt, at han efter et sammenbrud ved Dragør strand begyndte at skrive digte. Ifølge TV2 Fyn blev hans poetiske behandling af politilivets mørkere sider til to publicerede digtsamlinger, som modtog anerkendelse fra især pensionerede politifolk. Hans nye bog Fældet af DNA beskriver både borgerforslaget og de efterfølgende opklaringer.

I dag minder perlearmbånd lavet af hans tre børn ham dagligt om at vende hjem i god bestand – både fysisk og psykisk.