Fynske øer forbereder sig på kriser: Ærø og Tåsinge vil klare sig selv i dagevis

Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder i tre dage? Eller hvis havvandet stiger og afskærer forbindelsen til fastlandet? Det er spørgsmål, som øboere i det sydfynske øhav arbejder seriøst med at besvare netop nu.

Ifølge DR forbereder øer landet over sig på at kunne klare sig selv i længere perioder ved strømafbrydelser og oversvømmelser – og det gælder i høj grad også de fynske øer som Ærø og Tåsinge, der ligger tæt på Svendborg.

Ærø som foregangseksempel

Ærø har i årevis arbejdet med grøn energi og selvforsyning. Øen producerer en stor del af sin egen strøm via vindmøller og solceller, og det giver en naturlig robusthed i krisesituationer. Men selv Ærø kan rammes af ekstreme vejrforhold eller tekniske nedbrud, der kræver, at øboerne er forberedt.

Lokale beredskabsplaner beskriver, hvordan øen kan sikre drikkevand, varme og kommunikation, selv hvis forbindelsen til omverdenen afbrydes i kortere eller længere tid.

Tåsinge tæt på Svendborg

Tåsinge er via Svendborgbroen forbundet med fastlandet, men broen kan i ekstreme situationer blive farbar eller utilgængelig. Ifølge lokale beredskabsplaner øver øens borgere og kommunale aktører sig på scenarier, hvor de skal holde gang i basale funktioner uden hjælp udefra.

Det handler om mere end bare nødgeneratorer og vandforsyning – det handler om at skabe en kultur, hvor folk hjælper hinanden og kender de lokale ressourcer og kompetencer.

Klimaforandringer øger presset

Klimaforandringerne gør arbejdet med kriseberedskab endnu vigtigere. Øerne i det sydfynske øhav kan i fremtiden opleve hyppigere og kraftigere storme, højere vandstand og ekstreme nedbørshændelser.

Svendborg Kommune arbejder i samspil med øernes lokale råd og beredskabsmyndigheder om at styrke modstandsdygtigheden. Borgere opfordres til at holde en nødkasse med grundlæggende forsyninger: vand til tre dage, mad, medicinforsyning og batteriradio.

Hvad kan du selv gøre?

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle husstande – ikke mindst på øer – er forberedt med:

• Drikkevand til mindst tre dage (3 liter per person per dag)
• Mad der ikke kræver køling
• Batterier, stearinlys og lommelygte
• Batteriradio til nødmeddelelser
• Opladede powerbanks til mobiltelefoner
• Vigtige mediciner og førstehjælpsudstyr

De fynske øers arbejde med kriseberedskab er ikke kun en reaktion på klimaforandringerne – det er også et udtryk for den stærke lokale sammenhørighed og vilje til at passe på hinanden, som kendetegner øsamfundene nær Svendborg.