I skovbrynet og markskellene omkring Svendborg lever en lille, lydløs trussel, som de færreste sydfynboere kender til. En særlig variant af hantavirus har holdt til på Sydfyn i omkring 40 år, og selvom smittetilfældene er sjældne, kan de ramme hårdt, når de først indtræffer. En af dem, der har mærket virussen på egen krop, er Fritz, der for et par år siden blev smittet og nu deler sin oplevelse i håb om, at flere bliver opmærksomme på risikoen.
En virus med rødder på Sydfyn
Hantavirus er en gruppe af vira, der typisk overføres fra gnavere til mennesker – ofte gennem indånding af støv fra musefæces eller urin i fx udhuse, lader og kældre. Den variant, der findes på Sydfyn, har eksisteret i området siden 1980'erne og er knyttet til lokale gnaverbestande. Det betyder, at smitterisikoen ikke kommer fra rejser eller importerede dyr, men fra naturen lige uden for døren.
Selvom virussen har levet her i fire årtier, er den stadig forholdsvis ukendt for de fleste – også for praktiserende læger, hvilket kan gøre diagnosen vanskelig at stille hurtigt.
Fritz blev syg – og fandt aldrig svaret med det samme
For Fritz begyndte det med influenzalignende symptomer: feber, hovedpine, muskelsmerter og en udmattelse, der ikke ville forsvinde. Først efter længere tids udredning blev det klart, at han var smittet med hantavirus. Sygdomsforløbet kan i alvorlige tilfælde påvirke både nyrer og lunger, og selvom de fleste kommer sig, kan rekonvalescensen være lang.