Sprøjteforbud på vandet møder faglig modstand

Debatten om sprøjteforbud på områder omkring drikkevandsboringer er blevet mere kompleks, efter at dansk forskning nu påpeger, at løsningen måske ikke er så entydig, som politikerne har ment.

For Svendborg Kommune betyder diskussionen meget, da området er afhængigt af grundvandskvaliteten for drikkevandsforsyningen. Ifølge TV2 Fyn kalder professor Nina Cedergreen fra Københavns Universitet et ensidigt sprøjteforbud for en dårlig idé, når man ser på hele problemet.

Kun en lille del fra landbruget

Professoren peger på, at kun 25 procent af den såkaldte PFAS-forurening i drikkevandet stammer fra landbruget. De øvrige 75 procent kommer fra levende organismer, menneskeskabte kilder, industriel aktivitet og medicinrester. Det betyder, at hvis man virkelig ville være sikker på rent vand, skulle man også forbyde byggeri, veje og industri nær vandboringer – noget, der naturligvis er helt urealistisk.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet supplerer debatten med at påpege, at der stort set ikke er tilbage sprøjtemidler, der udgør en egentlig helbredsrisiko. Selv hvis et forbud blev implementeret i dag, ville det først have en målbar effekt om 30 til 40 år, siger han til TV2 Fyn.

Politik møder videnskab

Søndags rettede SF's formand Pia Olsen Dyhr kritik mod statsminister Mette Frederiksen, fordi Socialdemokratiet sammen med røde partier gik til valg på et sprøjteforbud i 2022 – et løfte der endnu ikke er blevet indfriet.

For Svendborg betyder det, at kommunens indbyggere skal følge nøje med i, hvad der sker på landsplan. Løsningerne på vandkvaliteten kan blive helt anderledes end ventet.