Når industribygginger står tomme, kan de enten forfalde eller få nyt liv. På Frederiksø valgte Rune Kruse og Lasse Bekker den sidste vej, da de i 2014 forelskede sig i de forladte bygninger fra Svendborg Værft. Det, der startede som Kammerateriet i en buet værftsbygning, har udviklet sig til et af havnens mest markante steder — et sted, hvor byens industrihistorie møder nutidens appetit på specialøl og live-musik.
Frederiksø rummer lag af Svendborgs maritime fortid. Helt tilbage fra 1867 drev Jørgen Ring Andersen et træskibsværft på øen, og siden overtog Svendborg Skibsværft, som lukkede endeligt i 2001. De bygninger, der blev tilbage, stod som konkrete minder om en æra, hvor værftsarbejde var hverdag for mange svendborgensere. At Kruse og Bekker så potentiale i netop disse lokaler, siger noget om, hvordan byen har skullet genopfinde dele af sin identitet efter værftets lukning. For en by af Svendborgs størrelse var tabet af værftet ikke bare økonomisk — det var et identitetsskift. Havnebyen mistede en central del af sit erhvervsliv, og de fysiske bygninger blev symboler på den omstilling, som mange danske provinsbyer har gennemgået de seneste årtier.
Kammerateriet åbnede officielt i maj 2014, kort efter at interessentskabet Regnbue I/S blev registreret i januar samme år. Lasse Granhøj Bekker og Rune Nikolaj Kruse står som fuldt ansvarlige deltagere bag selskabet med CVR-nummer 35577335. Den buede værftsbygning blev først indrettet som spillested, men konceptet udviklede sig hurtigt til også at omfatte en strandbar og cocktailbar — en naturlig udvikling i takt med, at havnefronten trak flere gæster.
I dag driver Kammerateriet flere konceptsteder på Frederiksøen under forskellige navne. Et af dem er Bogholderiet, som har specialiseret sig i øl med et udvalg på over 250 forskellige specialøl. Det er et tal, der signalerer ambitioner om at tilbyde mere end standardhanen — og som afspejler en bredere tendens i danske byer, hvor ølkultur er blevet en del af det lokale kulturliv snarere end bare en sidebemærkning. I Svendborg, hvor udbuddet af specialøl traditionelt har været begrænset sammenlignet med større byer, udgør et sortiment af den størrelse et markant tilskud. Det trækker både lokale ølentusiaster og skaber en grund til at tage turen til Frederiksø, som ellers let kunne opleves som perifer i forhold til byens centrum.
At Kammerateriet har slået rod på netop Frederiksø, er værd at bemærke. Øen har traditionelt ligget lidt uden for bykernen, og værftslokalerne kunne nemt være blevet glemt i Svendborgs udvikling. I stedet er de blevet et aktivt mødested, der trækker på bygningernes karakter uden at forsøge at skjule deres oprindelse. De buer og rum, der engang tjente skibsbygning, rummer nu musikere og gæster — en pragmatisk genbrugstanke, der giver mening i en tid, hvor byer søger efter måder at bevare deres fysiske historie på. Frederiksø får dermed en funktion, der adskiller sig fra den polerede havnefront, man finder i mange andre danske byer, hvor gamle industribygninger er blevet til blanke kontordomiciler eller kostbare boliger.
For Svendborg som by fortæller Kammerateriet en historie om omstilling. Hvor værftet engang gav beskæftigelse og identitet, er der nu et kulturliv, der trækker på andre værdier: oplevelser, fællesskab og lokal forankring. Det er ikke nødvendigvis en erstatning — man kan ikke erstatte et værft med en bar — men det er et eksempel på, hvordan byen har fundet nye funktioner til sine gamle rammer. Kammerateriet er hverken nostalgi eller blankslebet nytænkning, men noget midt imellem: en accept af, at Frederiksø har skiftet rolle.
Når man går ned på havnen i dag, er det svært ikke at lægge mærke til de gamle værftsbygninger. At de bruges aktivt — til øl, musik og samvær — holder dem synlige i byens nutid. Kammerateriet har på den måde bidraget til at holde en del af Svendborgs fortid levende, ikke som museum, men som funktionel del af hverdagen. Det er en tilgang, der både respekterer historien og gør plads til forandring.
Stedets egen side: kammerateriet.dk