Svendborg Museum gik ind i 2024 som en del af en større fusion. Efter over 115 år som selvstændig institution blev museet pr. 1. januar slået sammen med Ærø Museum under det nye navn Museum Sydfyn. For besøgende i hverdagen ændrer sammenlægningen umiddelbart ikke meget — de fire fysiske lokaliteter i og omkring Svendborg er der stadig — men organisatorisk markerer det et skifte for en institution, der blev stiftet helt tilbage i 1908 som Svendborg Amts Museum.
At museet har været statsanerkendt siden 1913, fortæller noget om, hvor tidligt det blev taget alvorligt som kulturinstitution. I en periode, hvor museumsvæsenet stadig var ungt i Danmark, fik Svendborg altså sit eget professionelle museum med fokus på sydfynsk lokalhistorie, søfart og arkæologi. Søfarten har naturligt nok altid været en del af byens identitet — Svendborg er jo vokset op omkring havnen — og museets arbejde med netop det område afspejler, hvad der har gjort byen til det, den er i dag. At anerkendelsen kom så tidligt, kun fem år efter stiftelsen, viser også, at der dengang var vilje og ressourcer i det daværende Svendborg Amt til at løfte kulturarven professionelt. Det var ikke alle provinsbyer, der kunne prale af sådan en institution så tidligt i 1900-tallet.
I dag omfatter Svendborg Museum flere forskellige steder. Der er Anne Hvides Gård, en bindingsværksbygning fra 1560, som kommunen overdrog til museet i 1912, og som åbnede som museum i 1915. Der er Danmarks Forsorgsmuseum, der ligger i Svendborgs tidligere fattiggård og arbejdsanstalt, som museet overtog i 1974. Og så er der Egeskov Mølle og Sehesteds Oldsagssamling på Broholm. Det er en ret spredt geografi, men det giver også mulighed for at møde forskellige sider af den sydfynske historie.
Anne Hvides Gård er nok det sted, de fleste forbinder med selve Svendborg Museum — en af byens ældste bevarede bygninger, der i sig selv fortæller om, hvordan man byggede for mere end 450 år siden. At den ligger midt i byen, gør den til en slags fysisk påmindelse om, at Svendborg har dybe historiske rødder, selv om meget af byens arkitektur ellers er yngre. I en by, der er vokset og ændret sig gennem århundreder, står bindingsværket som et konkret vidnesbyrd om kontinuitet. Danmarks Forsorgsmuseum er en anden type kulturarv — en der handler om sociale forhold og forsorgsvæsenets historie. At den tidligere fattiggård netop lå i Svendborg, og at den nu er bevaret som museum, siger noget om, at byens historie ikke kun handler om købmænd og søfart, men også om de mennesker, der levede på samfundets marginaler. Det er den slags historier, der sjældent overlever, medmindre nogen aktivt vælger at bevare dem.
I april 2023 blev Svendborg Museum certificeret som Green Attraction — som den første attraktion på Fyn. Det er en mærkning, der gives til steder, der arbejder systematisk med bæredygtighed, både i forhold til miljø, økonomi og sociale forhold. I en tid, hvor de fleste kulturinstitutioner taler om grøn omstilling, er det ikke ligegyldigt at være først. Det viser, at museet under ledelse af direktør Jesper Hansen ikke bare passer på fortiden, men også tænker fremad.
Hvad fusionen med Ærø Museum og dannelsen af Museum Sydfyn betyder i praksis, er endnu for tidligt at sige. Men for svendborgensere, der gerne vil vide mere om deres egen bys historie, er stedet der stadig — med bindingsværk fra 1500-tallet, gamle oldsager fra Broholm og fortællinger om både søfolk og socialt udsatte. Det er ikke spektakulært på den måde, som store nationale museer kan være, men det er solidt og grundigt håndværk omkring den lokale historie, og det har det været i over et århundrede.
Stedets egen side: svendborgmuseum.dk