Taasinge Museum

Da malermester Povl Fredholm indviede sit museum den 4. juli 1958, var det svært at forestille sig, at det ville udvikle sig til et kompleks af fem huse i Bregninge Bakker. Men historien om Taasinge Museum handler netop om, hvordan privat engagement kan vokse til noget større — og om en øsamfunds vilje til at bevare sin egen fortid. I 1967 forærede Fredholm museet til Tåsinge, og det blev fra 1. januar 1968 drevet som en selvejende institution af Taasinge Museumslaug, der stadig står for driften. At en malermester tog initiativet, siger noget om den type kulturelt engagement, der har eksisteret uden for de etablerede museumskredse — drevet af personlig interesse snarere end akademisk baggrund.

Museet ligger i den gamle præstegård i Bregninge, lige nedenfor Bregninge Kirke, med udsigt over øhavet. Det er en placering, der minder om, hvor centralt kirke og præstegård har ligget i øsamfundets liv gennem århundreder. De to ældste bygninger blev faktisk flyttet til stedet — fra henholdsvis Eskær og Vemmenæs til Fredholms grund. Det var en praksis, der var almindelig i frilandsmuseernes tid, hvor man reddede ældre bygninger ved at flytte dem frem for at lade dem forfalde eller blive revet ned. I modsætning til bymuseer, der ofte er bundet til én bygning på ét sted, er Taasinge Museum sammensat af strukturer fra forskellige dele af øen, hvilket giver et mere spredt billede af lokalhistorien.

I 1971 kom Rebslagerhuset til, flyttet fra Troense med alt det originale inventar. Rebslagerhåndværket var en central del af livet i kystsamfund som Tåsinge, hvor både fiskeri og søfart krævede store mængder tovværk. At huset blev bevaret komplet med redskaber og inventar gør det til et konkret billede af et erhverv, der ellers ville være forsvundet uden spor. Troense var et af øens maritime knudepunkter, og at redde et rebslagerhus derfra handler om at fastholde en hverdag, der lå bag sejlskibstidens mere romantiske fortællinger.

Museets mest omfattende samling kom til i 1993, da det overtog skolelærer og spillemand Bent Nielsens store samling af musikalier, instrumenter, sangsamlinger og noder. Den slags private samlinger opstår, når en enkelt person bruger et helt liv på at indsamle et bestemt felt — men de kræver institutionel hjælp for at overleve indsamleren. I 2009 modtog museet en stor arv fra USA, som gjorde det muligt at bygge et musikhus i to etager. Da Bent Nielsens samling blev udstillet her i 2013, fik den endelig de forhold, den fortjente. At en arv fra USA finansierede byggeriet, siger noget om de transatlantiske forbindelser, som danske udvandrerfamilier har bevaret gennem generationer.

En af museets permanente udstillinger handler om Elvira Madigan og Sixten Sparre, der døde i Nørreskoven på Tåsinge i juli 1889. Historien om den svenske linedanserinde og den svenske officer, der valgte kærligheden og fælles død i stedet for samfundets krav, er blevet til et kulturhistorisk monument — ikke mindst efter Bo Widerbergs film fra 1967. At det skete netop på Tåsinge, i en ellers stille skov på en lille dansk ø, giver historien en kontrast, der gør den endnu mere betagende. Den tragiske kærlighed udspillede sig langt fra Stockholm og København, i et landskab, der dengang opfattedes som perifert.

Det er karakteristisk for Svendborg-området, at et museum som dette kan eksistere. Det kræver et lokalsamfund, der prioriterer sin egen historie højt nok til at opretholde en museumslaug — og som ikke kun overlader det til de store institutioner i byerne. Museumslauget driver også Tåsinge Lokalhistorisk Arkiv i Landet, hvilket viser en bredere indsats for at dokumentere og bevare øens fortid. Hvor Svendborg by har sine kulturinstitutioner, har øsamfundet skabt sine egne parallelle strukturer.

Taasinge Museum er med andre ord et eksempel på, hvad der sker, når privat initiativ møder kollektiv vilje. Fra Fredholms personlige projekt til en institution med fem huse, musiksamling og lokale arkivfunktioner. Det siger noget om, at lokalhistorie ikke bare handler om fortiden, men også om nutidige fællesskaber, der vælger at tage ansvar for den.