Da John Trier Lauridsen i juni 2020 købte den gamle Klosterstuen på hjørnet mellem Klosterplads og Jernbanegade, valgte han at gennemføre en storstilet renovering før genåbningen. Tre måneder senere kunne han og ægtefællen Arja byde velkommen til Triers Corner — et værtshusnavn, der både spiller på familienavnet og beliggenheden i et af byens mest trafikerede hjørner, lige ved Svendborg banegård.
At en tidligere direktør fra erhvervslivet vælger at investere i et værtshus ved banegården, siger noget om, hvordan Svendborgs udeliv er i forandring. John Trier Lauridsen var i 22 år direktør for tagdækkerfirmaet Phønix Tag Fyn, før han kastede sig over værtshuslivet. Det er et karriereskifte, der kræver både mod og tro på, at der stadig er plads til traditionelle samlingssteder i en tid, hvor mange mindre byer kæmper for at fastholde et varieret udeliv. At nogen med den baggrund ser potentiale netop i et værtshus — ikke en café, ikke en cocktailbar, men et sted med ambition om at samle generationer — antyder, at der er et marked for andre steder end dem, der typisk åbner i de danske provinsbyer.
Ideen bag Triers Corner er netop at skabe et samlingssted for alle aldre til snak, musik og fest. Det er en ambition, der minder om det klassiske danske værtshus, hvor generationer mødes over bordet — men med en væsentlig forskel: Stedet er røgfrit. Det er et valg, der adskiller sig fra mange traditionelle værtshuse, og som signalerer, at værtsparret ønsker at tiltrække en bred skare, også dem, der tidligere har undgået værtshuse på grund af røgen. I en by som Svendborg, hvor flere værtshuse gennem årene har fastholdt rygerlokaler for at bevare stamkunderne, er det et markant valg. Det kan skyldes lovgivning, men det kan også være et bevidst forsøg på at appellere til yngre gæster og familier, der forventer røgfrie miljøer.
Beliggenheden ved banegården gør Triers Corner til et naturligt mødested for både pendlere og byens borgere. Klosterplads og Jernbanegade er et af de steder i Svendborg, hvor folk kommer forbi i dagligdagen — ikke nødvendigvis som destination, men som gennemgangsområde. Det giver mulighed for at fange folk på vej hjem eller på vej ud og skaber en anden dynamik end værtshuse gemt væk i baggårdene. Banegårdsområdet har historisk været præget af funktionalitet mere end charme, men det er også her, mange svendborgensere passerer dagligt. Et værtshus her kan blive et holdepunkt for dem, der ellers bare skifter fra tog til bus eller bil.
At overtage et eksisterende værtshus bærer både muligheder og udfordringer. Klosterstuen havde i årenes løb opbygget sin egen stamkundekreds og sit eget ry. Når et nyt værtspar overtager, skal der skabes balance mellem at bevare noget af det, de gamle gæster kendte, og samtidig markere en ny retning. Renoveringen før åbningen i september 2020 var et klart signal om, at her kom noget nyt — selv om formålet i bund og grund forblev det samme: et sted, hvor folk kan mødes. Navneskiftet fra Klosterstuen til Triers Corner signalerer også et ejerskifte i ordets fulde forstand: Her er det værtsparret, der sætter stemningen, ikke traditionen alene.
Svendborg har historisk set altid haft et rigt værtshus- og kulturliv, men som i mange andre danske provinsbyer har udbuddet skiftet karakter gennem årene. Nogle steder lukker, andre åbner, og de værtshuse, der overlever, er ofte dem, der formår at tilpasse sig nye tider uden at miste sjælen. Triers Corner er endnu relativt nyt på banen — stedet åbnede midt under en pandemi, hvilket gjorde starten anderledes end normalt. Det var en tid, hvor mange værtshuse kæmpede for overlevelse, og hvor nyåbninger blev mødt med usikkerhed.
Om Triers Corner bliver et af byens faste holdepunkter, vil tiden vise. Men værtsparret Arja og John Triers vision om et sted for alle aldre, hvor der er plads til både en øl efter arbejde og en festaften med musik, er i tråd med det, mange mindre byer har brug for: steder, hvor folk mødes ansigt til ansigt, uden at det behøver være mere kompliceret end det.
Stedets egen side: trierscorner.dk