Augustinus Fonden har den 8. oktober offentliggjort, at projektet »Den rødeste plet på Danmarkskortet: Ungdomsoprør og utopi i Øhavet, 1968-1990« modtager 4.351.367 kr. i støtte, skriver Svendborg Museum. Projektet er et samarbejde mellem Museum Sydfyn og Syddansk Universitet, og forskergruppen består af Nils Valdersdorf Jensen, Cecilie Bjerre og Klaus Petersen.
Et opgør med storbyfortællingen
Ifølge Svendborg Museum har ungdomsoprøret hidtil mest været beskrevet som et storbyfænomen med fokus på enkeltstående bevægelser og personer, hvor de samme historier går igen. Det nye projekt vil i stedet undersøge, hvordan oprøret udfoldede sig i Det sydfynske Øhav mellem 1968 og 1990, hvor Svendborg og øerne ifølge museet udgjorde et særegent miljø af alternative fællesskaber, kollektiver og politiske eksperimenter.
Museet nævner blandt andet kollektivistiske spillesteder, en socialistisk bogcafé med møntvaskeri og butikker med varer fra lokale kollektiver og kunstnere. Dertil kom tilflyttere med langt hår, ortodokse marxister tilknyttet Den Røde Højskole – der havde tætte forbindelser til DKP – og besøgende på vej til ø-lejr. Det er baggrunden for, at Svendborg er blevet kaldt »den rødeste plet på Danmarkskortet«, mens hele Øhavet med kendte kollektiver på Langeland og biodynamiske landbrug på Ærø er blevet omtalt som »Flippernes Mekka«.
Arkiver og livshistorier i fokus
De kommende tre år vil forskergruppen se nærmere på revolution, hverdagsliv og kulturmøder for at belyse, hvordan datidens utopier blev omsat til praksis, og hvordan mødet mellem tilflyttere og lokalbefolkning skabte gensidige forandringer. Arbejdet bygger på arkiver, genstande og livshistorieinterviews med aktører, der stadig kan fortælle om perioden. Resultaterne skal formidles gennem arrangementer, udstillinger og publikationer, oplyser Svendborg Museum.
