Svendborg-iværksætter: Barselssystemet er uegnet til moderne arbejdsliv

Da Kamilla Gamborg for to år siden sagde sit job op for at starte sin egen medievirksomhed, fik hun flere advarsler. Venner og familie mente, hun burde vente, til børnene blev større. Men hun følte ikke, hun kunne lykkes som ansat hos andre. Nu fremprovokerer hendes erfaring kritik af, hvordan Danmark håndterer barselsdagpenge for selvstændige og kombinatører.

Labyrint af uklare regler

Ifølge TV2 Fyn mødte Svendborg-iværksætteren et uigennemsigtigt system, da hun skulle finde ud af, hvad hun havde krav på under sin barsel. Da man både arbejder som selvstændig og på andre måder, klassificeres man som kombinatør – og det betyder, at myndighederne skal vurdere indtjening fra begge kilder separat.

Problemet var blot, at hun fik modstridende vejledning, uanset hvilken myndighed hun kontaktede. Hverken Udbetaling Danmark, Erhvervshus Fyn eller Dansk Journalistforbund kunne give hende klare svar. Gamborg beskriver situationen som et system, der kollapser, når man ikke passer ind i de traditionelle kategorier.

Tusindvis af kroner på spil

Havde Gamborg ikke selv været persistent og ringet gentagne gange til myndighederne, risikerede hun at miste over 150.000 kroner i dagpenge. Det er en sum, der kan være afgørende for små iværksættere og deres familier i lokalsamfund som Svendborg.

Sagen påpeger et større problem i forhold til barselsorlov for moderne arbejdere. Flere personer arbejder i dag på tværs af forskellige ansættelsesformer, men regelapparatet ser ud til at være designet til tidligere tiders arbejdsmarkeds simplere struktur. For Svendborg-virksomheder betyder det, at både arbejdsgivere og ansatte risikerer at miste økonomisk sikkerhed præcis når de har mest brug for den.